Velkomstfolder

velkomst

Læs vores velkomstfolder med nyttige oplysninger til medlemmerne.

Læs mere

Samværspolitik

samvaerd

En god tone er vigtigt for vores trivsel. Derfor har vi en samværspolitik.

Læs mere

Færdsel i hallen

faerdsel

Vi har udarbejdet et regelsæt for hvordan vi færdes i hallen.

Læs mere

Beredskabsplan

beredskab

Se vores beredskabsplan hvis uheldet er ude.

Læs mere

træ

 

Velkommen til Rønnede I.F. Gymnastik

Velkommen til Rønnede IF Gymnastik. Vi er en aktiv gymnastikafdeling med et bredt tilbud for børn og voksne i alle aldre.

Bag Rønnede IF Gymnastik sidder en bestyrelse af frivillige kræfter. Vi arbejder hele tiden på at følge med udviklingen i vores tilbud samt inden for foreningslivet i det hele taget. Vi har et stærkt korps af frivillige veluddannet instruktører og hjælpetrænere som udviser engagement og tager stort ansvar. Derfor kan både du og dine børn trykt komme i vores gymnastik afdeling; Vi glæder os allerede til at se jer!

Denne folder indeholder vigtige informationer. Læs den og du vil være orienteret om vigtige datoer og forhold, når du og din familie kommer her i denne sæson.

Rønnede IF Gymnastik værdigrundlag

I Rønnede IF Gymnastik tages der hånd om alle, da det skal være et godt og trygt sted af færdes.

Vores opgave er at tilbyde medlemmerne en bred vifte af hold og tilbud inden for gymnastik og beslægtede discipliner – et udbud, der løbende udvikles og tilpasses i takt med nyeste viden på feltet. Dygtige, uddannede instruktører, træningsfaciliteter og redskaber, der lever op til tidens krav.

I Rønnede IF Gymnastik stilles der i et udviklende miljø krav til det enkelte medlem, instruktørerne og ledelsen, og målet er at udvikle det enkelte medlem med tanke på fysik, færdigheder og sociale kompetencer. Der er tale om et forpligtende fællesskab, hvor undervisning, vilje til indlæring og samvær går hånd i hånd.

www.roennedeif.dk

Du tilmelder dig via vores hjemmeside, og næsten al information foregår på mail eller sms. Det er vigtigt, at du fortæller os, hvis du skifter mailadresse eller telefonnummer, så vores informationer til gymnaster og forældre kommer frem.

Hvis du fortryder din tilmelding, kan du få refunderet kontingentet ved henvendelse før 3. træning, altså kan du prøve 2 gange, og se om det er noget for dig.

Alle betalinger foregår via hjemmesiden, dvs. betaling for tilmelding til hold, betaling for dragter, betaling for udflugter, betaling for tilmelding til f.eks. juletræsfest og overnatning.

Yderligere oplysninger om hold og træningstider, hvem der sidder i bestyrelsen, kontakt info til instruktørerne, nyheder osv. finder du også på vores hjemmeside.

Facebook

Rønnede IF Gymnastik har en facebookside, hvor der også bliver lagt informationer til holdene, opslag med spændende nyhedder, billeder fra vores arrangementer m.m.
Man kan også som gymnast eller forældre stille spørgsmål i denne gruppe, vi henstiller dog til at man holder en pæn tone og opslag / indlæg der ikke overholder dette vil blive slettet og skulle opstå en situation man er utilfreds med, henstiller vi til at man tager kontakt med bestyrelsen via mail for en løsning.

 

 

Samværspolitik

I Rønnede IF Gymnastik har vi en samværspolitik, Du kan finde den på www.roennedeif.dk under gymnastik.

Forsikring

Foreningen har en arbejdsskadeforsikring, der dækker enhver person, hvor der forelægger en aftale om, at der udføres et stykke arbejde dvs. hjælpeinstruktører, instruktører, bestyrelsesmedlemmer m.v.

Alle aktive gymnaster skal selv sørge for at tegne en ulykkesforsikring!

Holdinformation

Er du i tvivl om noget med dit hold, så kontakt instruktørerne. Kontaktinformation på instruktørerne findes på vores hjemmeside.

Et bestyrelsesmedlem er tilknyttet som kontaktperson til alle holdene.

Som Forældre er du en vigtig del af vores afdeling

Du bedes sørge for, at dit barn møder omklædt til tiden.

Desuden forventer vi, at I så vidt muligt respektere instruktørernes retningslinjer for, om der må være tilskuere i træningslokalet under træningen.

Hvis du har tid og lyst til at give en hjælpende hånd i løbet af sæsonen, så kontakt os endelig.

Det kunne f.eks. være til juletræsfesten, som er en afgrænset opgave, eller det kunne være, du har kompetencer, vi kan drage nytte af eks. til opdatering af hjemmeside, være med i et udvalg, være instruktør eller være med på sponsorsiden.
Af hensyn til alle medlemmers sikkerhed er det ikke tillad at benytte eller komme i omklædningsrummende for det modsatte køn. Kontakt træneren hvis du bar brug for praktisk hjælp i forbindelse med dit barn.

Springsikker forening

I Rønnede IF Gymnastik arbejder vi på at blive certificeret som ”Springsikker forening”. Som ”Springsikker forening” skal vi opfylde en række kvalitetskrav, som er en garanti for at, foreningen er et sikkert sted at færdes hvad enten man er barn eller voksen. Dette gælder både gymnastik sikkerhed og faglighed samt eksempelvis at have en politik for uddannelse og samvær.

Gymnaster, forældre og instruktører skal overholde følgende regler til træningen:

Generelt
I Rønnede IF Gymnastik har alle vores instruktører og hjælpeinstruktører en professionel uddannelse gennem DGI eller DGF. Vi forventer, derfor at instruktørens eller hjælpeinstruktørens vurderinger og beslutninger bliver respekteret af såvel gymnaster og forældre.

Har du spørgsmål til træningen, er du altid velkommen til at henvende dig til instruktøren eller bestyrelsen før eller efter træningen. Du kan finde kontaktoplysninger på bestyrelsen på vores hjemmeside.

Regler for påklædning og udstyr for gymnaster og instruktører

‐ Man skal have sportstøj på, der passer til aktiviteten. Vurderer instruktøren at påklædningen ikke er egnet til sikker springgymnastik kan gymnasten i værste fald udelukkes til træning den dag.
‐ Man skal have gymnastiksko på, eller bare tær, for at undgå at glide på gulv eller redskaber.
‐ Langt hår skal sættes op så det ikke generer gymnastens udfoldelse. Det gælder både drenge og piger.
‐ Man må ikke have smykker og ure på. Piercinger skal enten tages af eller tapes til.
‐ Man må ikke spise mad, slik, chips og lignende under træning.
‐ Man må ikke tygge på tyggegummi til træning

Regler for færden i hallen

‐ Forældre må meget gerne være aktive i frem tagning/oprydning af redskaber efter aftale med instruktørene.
‐ Instruktører må gerne overlade et skadet barn til forældre på sidelinjen
‐ Vandflasker må meget gerne medbringes i salen, men skal stå langs væggen
‐ Gymnaster må ikke krydse løbebanen, når redskabet anvendes
‐ Ingen forældre i salen under træning uden tilladelse
‐ Forældre må ikke filme/optage til træning, uden tilladelse fra instruktør
‐ Ved færden i hallen er udendørs fodtøj ikke tilladt

Folderen er et uddrag af de krav, vi skal overholde for at være certificeret Springsikker forening. Du kan læse mere om Springsikker forening på www.springsikker.dk og hvad vi gør for at overholde kravene på vores hjemmeside roennedeif.dk.

Tilbagemeldinger fra jer

Bestyrelsen vil meget gerne have tilbagemeldinger fra jer, om det er ris/ros, nye ideer eller hvad I måtte have på hjertet, så tøv ikke med at sende os en mail, så kigger vi på det hurtigst muligt på næst kommende bestyrelsesmøde og vender tilbage til dig.

Sæt kryds i familiekalenderen

 

Dato

Tid

Aktivitet

Lør./søn. d. 27/10-28/10 2018

Kl.14.00-12.00

Halloween overnatning

Lør. d. 24/11 2018

Kl.14.00-17.00

Juletræsfest

Søn d. 07/4 2019

Kl. 13.00

Lokalopvisning

 
   

Nyt fra Gymnastik

Gymnastik velkomstfolder Gymnastik velkomstfolder   Velkommen til Rønnede I.F. Gymnastik Velkommen til Rønnede IF Gymnastik. Vi er en aktiv gymnastikafdeling med et bredt tilbud for børn og voksne i alle aldre. Bag Rønnede IF Gymnastik sidder en bestyrelse af frivillige kræfter. Vi... Læs mere
Gymnastik Beredskabsplan for sikkerhed Beredskabsplan for springsikkerhed i Rønnede IF Gymnastik afdeling Personskade Hvis en person kommer til skade ved træning i Rønnede IF Gymnastik afdeling, skal følgende iværksættes:   Hændelse Livstruende hændelse ... Læs mere
Gymnastik Regler for færden m.m. Regler i Rønnede IF Gymnastik afdeling ­­­­­­­­­­­­­­­­ For at vi alle sammen kan ha det så rart som muligt i Rønnede IF Gymnastik, er det vigtigt at vi alle har en fælles forståelse og spilleregler for, hvordan vi er sammen... Læs mere
Gymnastik samværspolitik Samværspolitik og børneattester Samværspolitik  Rønnede I.F. Gymnastik samværspolitik er et sæt regler for, hvordan omgangstonen bør være i foreningen mellem idrætsudøver og træner/frivillige. Formålet med samværspolitikken er at... Læs mere
Gymnastik instruktører Information om vores instruktører : Laila Gunthel: Jeg er 52 år og bor udenfor RønnedeJeg har gennem et par år selv gået til yoga i Rønnede Gymnastikforeningen og var så heldig at få tilbud om, at være træner for holdet.Yoga har været et... Læs mere

Kontakt os

4683 Rønnede
Telefon: 27 95 35 16
CVR: 76402752

Tilmelding og betaling

 
Vi modtager følgende kort ved online betaling.
 
dankort
Du er her: Home Afdelinger Idrætsgrene Gymnastik Gymnastik Nyt fra Gymnastik Gymnastik velkomstfolder