Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 23. februar 2026

Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning:

Klubben har i 2025 haft 75 medlemmer, det er en stigning på 1 i forhold til 2024.

Omkring vores sponsorer, har vi mistet 2 sponsorer på ryggen af vores trøjer, den ene er fusioneret med en anden virksomhed, der ikke ønskede at overtage sponsoratet, den anden ønskede ikke at gentegne.

For vintersæsonen er det stadig lidt forskelligt, hvordan man holder formen ved lige. Nogen stopper helt op, andre fortsætter på raceren, eller nogen kører på gravelcykel, og andre på MTB, og nogen går til spinning, og så er der en del der bruger hometrainer. De sidste par måneder har det i hvert fald været svært at færdes på landevejen på grund af sne og is.

Vores fællestræning havde ikke den store tilslutning i 2025, jeg håber der kan blive noget bedre tilslutning i det kommende år.

Noget positivt er der da at nævne i 2025, Helle og Jørgen inviterede til PitStop, det blev rigtig godt, vejret var ikke helt med os, så vi måtte søge indenfor i deres lade, (der for en enkelt dag blev omdannet til klublokale), men det blev det bestemt ikke ringere af. Der var en fantastisk god stemning, vi havde nogle rigtig hyggelige timer – stor tak til Helle og Jørgen – og I kan godt notere at der den 28. juni 2026 igen er PitStop hos Helle og Jørgen.

Vi er på Facebook, under – “Rønnede Cykelmotion” – der er p.t. 39 der er medlem, men der er plads til mange flere. Facebook er et godt meddelelses­system, men det har ikke været brugt så godt som det kan. Vi håber der er en der kan/vil påtage sig at få Facebook op i et andet gear, så klubbens medlemmer og andre, kan få mere glæde af det.

Vores klubtøj administreres fortsat af Marianne og Preben. Vi har et pænt lager, så I kan trygt henvende jer til Marianne og Preben, når I har brug for noget. Tøjet er stadig til meget fordelagtige priser, for at så mange som muligt vil køre i vores “farver”. Det er jo sponsorbidragene, der gør det muligt, at sælge tøjet til så favorable priser, og det er dejligt at se, at så mange kører i vores klubtøj. Tak for indsatsen med at administrere tøjet Marianne og Preben.

Så har jeg en meget glædelig meddelelse, at klubben er blevet tildelt kr. 25.000 som sponsorat fra Meny, Rønnede, der har fået beløbet fra KFI-Fonden, der bl.a. ejer ejendommen hvor Meny, Rønnede har til huse. Det er rigtig længe siden jeg blev kontaktet af Allan Colding, Meny,Rønnede, om vi “kunne være interesserede i” at modtage kr. 25.000, som de købmænd, KFI-Fonden har i deres brød, har mulighed for at søge en gang om året. Jeg havde næsten glemt det, da Allan’ kone Mette, ringede og sagde vi var blevet valgt til at modtage beløbet. Det er meget svært at sige nej tak til det, så en STOR TAK TIL MENY, RØNNEDE.

Det var bestyrelsens beretning for 2025 og håber at 2026, meget gerne må blive en betydelig bedre sæson. Vi forventer/håber I hjælper med til at det kan blive en god sæson, for bestyrelsen kan ikke gøre det alene, vi er nødt til at have jeres hjælp og opbakning.
Til slut vil jeg gerne takke jer alle for den indsats I yder for at Rønnede I. F. Cykelmotion består og fortsat kan bestå.

Jeg vil slutte med mit sædvanlige – ”Vil du nyde, må du yde”

På bestyrelsens vegne – formanden

Bestyrelsens beretning for 2025

02/03/2026|

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 23. februar 2026 Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning: Klubben har i 2025 haft 75 medlemmer, det er [...]

Bestyrelsens beretning for 2024

05/03/2025|

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 24. februar 2025 Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning: Klubben har i 2024 haft 73 medlemmer, det er [...]

Bestyrelsens beretning for 2023

23/02/2024|

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen fredag den 23. februar 2024 Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning: Klubben har i 2023 haft 74 medlemmer, det en [...]

Bestyrelsens beretning for 2022

06/02/2023|

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 6. februar 2023 Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning: Klubben har i 2022 haft 72 medlemmer, det er [...]

78 årig cykler Bornholm rundt

01/09/2020|

78-årige John fra Præstø regner det ikke for noget at cykle Bornholm Rundt Læs artiklen fra Bornholms tidende om 78 årige John Thøfner fra Præstø der har kørt Bornholm rundt på cykel. [...]

KALENDER CYKELMOTION