Rønnede IF Sommerfest 2026
Lørdag d. 22. august 2026
Rønnedehallen
Kom til Rønnede IF Sommerfest med aktiviteter for hele familien. Det er gratis at deltage for alle, og cafeteriet holder åbent hele dagen med salg af lækker mad og kolde drikke.
DAGENS PROGRAM
12:00 – 13:00: Familie bankospil
Vi starter sommerfesten med hyggeligt familie bankospil for både børn og voksne.
Det er gratis at deltage, så tag familien med og vær med, når vi spiller om børnevenlige præmier i Rønnedehallens cafeteria.
Bemærk! Der er max plads til 100 personer, så det er vigtigt at komme i god tid.
Du kan læse regler og vilkår for bankospillet her:
13:00 – 17:00: Hoppeborg
Børnene kan glæde sig til masser af sjov og fart i hoppeborgen.
Hoppeborgen er åben det meste af eftermiddagen, så der er god tid til at brænde energi af mellem dagens andre aktiviteter.
Bemærk! Ved regn/kraftig blæst kan vi være nødt til at lukke hoppeborgen af hensyn til sikkerheden.
13:00 – 16:00: Fodboldturnering
Vær med til den traditionsrige udendørs 5-mands familieturnering.
Turneringen er for jer, der har lyst til en sjov og aktiv eftermiddag med fodbold, fællesskab og god stemning.
Der er en flot præmie til vinderholdet.
Bemærk! Turneringen kræver tilmelding.
Tilmelding sker via mail til fodbold@roennedeif.dk
senest d. 10. august – husk at angive holdnavn og kontaktoplysninger.
13:00 – 17:00: Gymnastik
Kom og prøv kræfter med gymnastik, Jumping Fitness og legbane.
Der bliver mulighed for både bevægelse, leg og sjove udfordringer for børn og andre nysgerrige deltagere.
13:00 – 17:00: Badminton
Har du lyst til at prøve badminton, så kig forbi og giv det et skud.
Det er en oplagt mulighed for både nye og tidligere spillere til at prøve ketsjeren af i uformelle rammer.
13:15 – 13:30: Fælles opvarmning
Inden eftermiddagens aktiviteter for alvor går i gang, samles vi til fælles opvarmning.
I år står folkedans for opvarmningen, så der er lagt op til en sjov og anderledes start på dagen.
14:00 – 15:00: Hjem-is bilen kommer
Vi får besøg af Hjem-is bilen, som deler gratis is ud til alle.
Kig forbi og få en kold pause midt i sommerfesten.
14:30 – 15:00: Folkedans
Folkedans byder op til dans og god stemning.
Kom og vær med, når vi slutter programmet af med fællesskab, musik og bevægelse på dansegulvet.



