27 medlemmer af RIF Badminton mødtes søndag d. 22. oktober i Odense til finalerne i Denmark Open. Desværre var der ingen danskere i finalerne, men vi fik alligevel set en masse spændende badminton i verdensklasse. Turneringen rangerer blandt de 5 bedste i verden, og det tiltrækker da også nogle af verdens bedste badmintonspillere.

Vi startede dagen med VIP brunch hvor vi hørte lidt om hvad der rør sig i Badminton Danmark og hvordan året er gået. Selvfølgelig blev den lokale helt Viktor Axelsen fremhævet, og han er i høj grad med til at sætte badminton sporten på landkortet igen. Morten Ankerdal fra TV2 oplyste at Herresinglen hvor Viktor desværre blev slået ud af inderen Kidambi Srikanth, blev set af over 700.000 seere i danmark ! Jan Ø Jørgensen fortalte lidt om sit år som jo har været præget af hans fodskade. Vi fik indblik i hvordan han trænede både fysisk og mentalt. Kenneth Jonassen blev også interviewet af Ankerdal, og han fortalte lidt om dagens kampe. Lidt sjovt var det at formanden for Badminton Danmark’s tale blev løbende oversat til kinesisk af en tolk, fordi der var så mange kinesere til stede.

Efter brunch og taler gik vi i hallen og så en masse gode kampe på absolut top niveau. Især damesinglen var særdeles underholdende med den lille tætte japaner Akane Yamaguchi som spillede mod Ratchanok Intanon fra Thailand. Det var helt utroligt at se hvor mange bolde den lille japaner kunne nå og samtidig kontrollere. Kampen blev afgjort i 3. sæt med en kneben sejr til thailænderen. Også herredoublen med indonesiske Gideon/Sukamuljo og kineserne Liu Chen/Zang Nan blev en “herrekamp”. Man tror ikke sine egne øjne når helt umulige bolde bliver samlet op og lagt tilrette på den anden side. Meget af spillet foregik flat over nettet i en helt utrolig hastighed. Her blev vi også forkælet med 3 sæt hvor kineserne slog parret som er nr.1 på verdensranglisten.

Mellem og under kampene kunne vi forsyne os med mad og drikke fra VIP loungen hvor vi hang ud sammen med Poul Erik Høyer, Tine Baun, Odense’s borgmester og andre notabiliteter.

Alle havde en god dag med hyggeligt samvær og masser af super god badminton. Det ville være dejligt hvis man bare kunne lave et par af de gode slag til træning næste gang – godt nok i slowmotion i forhold til de proffesionelle, men alligevel…..!

Nyt hold i Rønnede IF – Crossgym

17/03/2026|

Vi er glade for at kunne præsentere et helt nyt hold i Rønnede IF: Crossgym! Holdet bliver trænet af en lokal instruktør og starter op i april. Crossgym er en alsidig træningsform, hvor vi kombinerer [...]

Bestyrelsens beretning for 2025

02/03/2026|

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 23. februar 2026 Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning: Klubben har i 2025 haft 75 medlemmer, det er [...]

Generalforsamling Badminton 2026

30/01/2026|

GENERALFORSAMLING Der indkaldes hermed til generalforsamling i Rønnede IF's badmintonafdeling fredag d. 27. februar 2026 kl. 18.00 i Rønnedehallen. Dagsorden: a. Valg af stemmetællere og dirigent. b. Formandens beretning. c. Afdelingens regnskab. d. Afdelingens [...]

Generalforsamling Gymnastik 2026

19/01/2026|

Bestyrelsen indkalder hermed til den årligeGeneralforsamling, i Rønnede IF- Gymnastik,tirsdag d. 17. februar 2026 kl.19.30, i klublokalet oppeover hallen. A. Valg af stemmetællere og dirigent.B. Bestyrelsens beretning.C. Afdelingens regnskab.D. Afdelingens godkendte budget til orientering.E. [...]

Generalforsamling i hovedafdelingen 2026

19/01/2026|

Der indkaldes til Hovedgeneralforsamling i Rønnede Idrætsforening den 3. februar 2026 kl. 19:00 i Rønnede Hallen, Eskilstrupvej 7, 4683 Rønnede - Klublokalet på 1. sal. Dagsorden Valg af stemmetæller og dirigent Bestyrelsens beretning Hovedafdelingens [...]