Regler i Rønnede IF Gymnastik afdeling
­­­­­­­­­­­­­­­­
For at vi alle sammen kan ha det så rart som muligt i Rønnede IF Gymnastik, er det vigtigt at vi alle har en fælles forståelse og spilleregler for, hvordan vi er sammen både
praktisk og adfærdsmæssigt i forbindelse med vores alles færden i foreningen.

Når der står instruktør, menes der både instruktør og hjælpeinstruktør

Regler for generel færden i hallen
‐ Forældre må meget gerne være aktive i frem tagning/oprydning af redskaber efter aftale med instruktørene.
‐ Instruktører må gerne overlade et skadet barn til forældre på sidelinjen
‐ Vandflasker må meget gerne medbringes i salen, men skal stå langs væggen
‐ Gymnaster må ikke krydse løbebanen, når redskabet anvendes
‐ Ingen forældre i salen under træning uden tilladelse
‐ Forældre må ikke filme/optage til træning, uden tilladelse fra instruktør
‐ Ved færden i hallen er udendørs fodtøj ikke tilladt

Regler for påklædning og udstyr for gymnaster og instruktører
‐ Man skal have sportstøj på, der passer til aktiviteten. Vurderer instruktøren at påklædningen ikke er egnet til sikker springgymnastik kan gymnasten i værste fald udelukkes til træning den dag.
‐ Man skal have gymnastiksko på, eller bare tær, for at undgå at glide på gulv eller redskaber.
‐ Langt hår skal sættes op så det ikke generer gymnastens udfoldelse. Det gælder både drenge og piger.
‐ Man må ikke have smykker og ure på. Piercinger skal enten tages af eller tapes til.
‐ Man må ikke spise mad, slik, chips og lignende under træning.
‐ Man må ikke tygge på tyggegummi til træning

Regler for redskabs og springopstillinger, samt brug af airtrack, trampet m.m.
‐ Ingen spring før opvarmning
‐ Der må ikke udføres spring, som instruktøren ikke er tryg ved
‐ Ingen spring i trampet, når instruktør ikke er tilstede ved trampetten
‐ Ingen rotationsspring på airtrack når instruktør ikke er tilstede ved redskabet undtagen rulle/kolbøtte.
‐ Der må ikke leges på springmåtter i lodret/oprejst position.

Regler for redskabstransport til og fra opbevaring
‐ Redskaber med hjul må ikke bruges til leg
‐ Lad trampetten falde i stedet for at forsøge at gribe den.
‐ Gymnaster må ikke færdes/opholde sig i redskabsrum uden opsyn
‐ Der skal min. være 2 personer til at løfte/flytte måtter
‐ Der skal min. være 2 personer til at skubbe trampet med 2 hjul
‐ Alle redskaber skal tilbage på deres rigtige pladser
‐ Gymnaster skal deltage aktivt i frem tagning/oprydning af redskaber
‐ Man må kun være på airtrack når den er pumpet op og klar til spring

Forsikring
Det er gymnaster og gymnasters forældres ansvar, at have en ulykkesforsikring.

HOLD OG TILMELDING