Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 18. februar 2019

Så er det igen blevet tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning.

Klubben har i 2018 haft 94 medlemmer, det er nok en reduktion, denne gang på 7 i forhold til 2017. Vi håbede ellers at vi kunne fastholde sidste års medlemstal. Men der er jo tilbud på motionsmuligheder fra mange sider, og motionscykling er ret tidskrævende, selv om en af fordelene er at det giver en masse frisk luft. Vi håber vi kan fastholde medlemstallet i 2019, det må I meget gerne hjælpe til med.

På trods af nedgang i antal medlemmer, er der da kommet nye til, håber de har fået nogle gode oplevelser, på de mange træningsture de har deltaget i, og at de føler sig godt modtaget på de enkelte hold. Det er jo en af klubbens overlevelsesmuligheder, at vi kan fastholde nye som gamle medlemmer, via gode oplevelser ved hyggeligt samvær i klubben. Klubbens eneste aktiv er at der er et godt miljø at komme i, og at der er en god tone på holdene, og at især nye tilkomne medlemmer, føler sig godt informeret, om bl.a. det at køre i grupper. Hvordan man placerer sig, og hvordan man deler arbejdet i gruppen, og også det at den stærke hjælper den mindre stærke. Noget meget vigtigt er, at vi alle hjælpes ad med at opføre os ordentligt i trafikken. Der er desværre en kedelig stemning mellem bilister og cyklister, den skal vi ikke være med til at gøre værre. Derfor er det også vigtigt, at vi er så mange som muligt der kører i klubbens farver, og dermed signalerer at vi kommer fra en klub, der opfører sig pænt i trafikken.

Jeg vil opfordre til, at alle kører i klubbens farver, hvorved I er med til at være ambassadører for klubben, samt for de sponsorer, der støtter os med endog pæne beløb. Som jeg tidligere har anført, håber jeg at I støtter vores sponsorer mest muligt, når I skal bruge noget af det de handler med, eller det arbejde de udfører.

Nå, men hvordan er det så gået siden sidste generalforsamling –

Efter vores generalforsamling 2018, havde vi fået tidligere professionelle cykelrytter og meget andet – Dan Frost – til at komme og berette om sin karriere, og sit spændende arbejdsliv. Et rigtig godt og meget medlevende indlæg, og havde vi ikke stoppet ham, havde han nok været på banen stadigvækJ

Vintersæsonen har det som tidligere år været lidt forskelligt, hvordan man har hold formen ved lige. Nogen stopper helt ned, andre fortsætter på raceren, og andre på MTB, samt en del går til spinding. Og det er min fornemmelse at mange har anskaffet sig en home-trainer. I disse IT-tider er det jo kun fantasien der sætter grænser for hvordan man kan anvende den. Bl.a. aftale at bestige et eller andet bjerg sammen (altså via internettet).

Racersæsonen 2018 startede, på traditionel vis med et besøg af Torkild Kraft fra Faxe Bugten, der tog nogle gode billeder af de fremmødte medlemmer, der var mødt op til den første aftentræning på racer i sæsonen 2018, der var mødt 40-50 medlemmer op. Tak fordi I ville være med til at vise hvor mange vi kan være på en enkelt træningsaften.

På vores fællestræningsdage fortsætter vi med de nuværende 5 hold, det er der umiddelbart behov for. Jeg ved godt det kniber voldsomt med hold 2. Det er ret ærgerligt. Jeg håber der er nogle af dem der har det svært på hold 1, vil være med til at få hold 2 tilbage på banen. Jeg vil nok selv have svært ved at følge med der foreløbig, men forventer da at være tilbage på et tidspunkt.

Jørn Schulze havde nok engang indbudt klubbens medlemmer til en tur til  Harzen. Jeg har hørt det var en rigtig god, men hård tur. Tak Jørn, for et rigtig godt initiativ.

Nogle af vores medlemmer deltager i nogle af de mange motionsløb der er rundt omkring i landet. Det kan bl.a. nævnes at Flemming Ejgaard havde samlet et pænt hold på 7-8 deltagere til Grejsdalsløbet, det er et noget barsk løb med mange højdemeter, men alle kom rundt på den planlagte tur – 220 km – flot kørt – også her, tak for et godt initiativ.

Rita og Jan inviterede nok en gang til Pit Stop i Dalby, vejret viste sig fra den gode side, så der mødte dejligt mange op til en rigtig hyggelig eftermiddag med god mad m.v. Tak til Rita og Jan for et godt initiativ, samt Kirsten og andre for god medhjælp.

I august havde Else og Børge arrangeret en madpakketur, de havde igen allieret sig med deres datter, der sørgede for transport af madpakker, drikkevarer m.v., der var flot tilslutning. Turen endte hos Else og Børge i Toksværd, hvor vejret tillod, at vi som planlagt kunne være i deres have, hvor vi blev serviceret med stort set alt hvad vi kunne ønske os. Tak for en rigtig hyggelig dag.

For 18. gang lykkedes det at samle en del mennesker til en tur til Frankrig, denne gang var det kun selvkørere. Turen gik til byen Saverne i Alsace. Jeg har kun hørt godt om turen. Der var stor tilfredshed med tilrettelæggelse og afvikling af turen, som Rita og Jan Dänhardt igen stod for. Tak for jeres store indsats med Frankrigsturene. Desværre meddelte Rita og Jan efterfølgende, at de ikke vil forsætte med turene. De følte at ændringen fra ikke at have bussen med derned, gav en masse mere tilrettelægningsarbejde, både før og især under afviklingen af turen. Men herfra skal lyde – EN STOR TAK TIL RITA OG JAN – for nogle meget engagerede ture.

Desværre var 2018 året hvor vi måtte sige farvel til vores klubblad efter nr. 1 i 24. årgang. Tiden var desværre løbet fra at der var nogen der havde lyst og tid til at fremtrylle indlæg til klubbladet, så det var efterhånden kun indlæg fra formand, Rita og Jan der fyldte siderne, derfor blev vi enige om at stoppe. Ærgerligt for det var en god måde at orientere medlemmerne på, det kan især mærkes her bagefter. Vi har naturligvis vores hjemmeside under Rønnede Idrætsforening. Den kan naturligvis ikke afløse klubbladet, men der er dog en del oplysninger der bliver lagt ind på hjemmesiden, ved hjælp af Rolf Edsbo – tak Rolf, så husk at kigge ind en gang imellem.

I den forbindelse vil jeg godt opfordre jer til at sende mig indlæg om ture eller andet I kunne tænke jer jeres klubkammerater, kunne have glæde af. Så vil jeg sende det ud via en klubmail og eller lægge det ind på vores hjemmeside. I skal bemærke om I ikke vil have det på hjemmesiden.

Vi er på Facebook, under – ”Rønnede Cykelmotion  –  hvor Carsten Jørgen-sen vil forsøge at opdatere os med diverse begivenheder, oplysninger m.v. Jeg håber I vil tilmelde jer Facebookgruppen. Jeg ved også der er en gruppe mere under – ”RCM Hold ½” – Hvis I ønsker at høre mere om Facebookgrupperne, så snak med Carsten.

Vores klubtøj administreres fortsat af Marianne og Preben. Vi har et pænt  lager, så I kan trygt henvende jer til Marianne og Preben, når I har brug for noget. Tøjet er stadig til meget fordelagtige priser, for at så mange som muligt vil køre med vores ”farver”. Det er jo sponsorbidragene, der gør det muligt, at vi kan sælge tøjet til så favorable priser, og det er dejligt at se, at så mange kører i vores klubtøj Tak for indsatsen med at administrere tøjet Marianne og Preben.

I efteråret holdt vi Afslutningskomsammen, denne gang i Rønnedehallens Cafeteria. Den var pænt besøgt, og vi fik en rigtig hyggelig aften. Med rigtig god mad fra Frokost Klar.

På sidste års generalforsamling kom der en opfordring til om det ikke var tid for et nyt design på vores klubtøj. Det kunne bestyrelsen ikke sidde overhørig, hvorfor der blev nedsat et udvalg, bestående af – Jens Brogaard, Flemming Ejgaard, Carsten Jørgensen og Knud Olsgaard. Det er jo altid sådan, at hvor starter man lige, heldigvis kunne jeg huske, at jeg, for nogle år siden, havde modtaget et oplæg fra Rolf Edsbo. Dette oplæg gav vi videre til Tom Breschel med nogle ønsker og forslag til ændringer her og der. Det gav lidt blod på tanden, for vi fostrede faktisk 2 forslag, som I her kan se i færdig form. Vi ved der kan/skal ændres lidt endnu, men. Senere på generalforsam-lingen skal vi jo beslutte hvordan vores tøj fremtidigt skal se ud.

Det var bestyrelsens beretning for 2018, og forventer at også 2019, må blive en god sæson. Og som tidligere nævnt, det kan ikke lade sig gøre uden jeres hjælp og støtte.

Så til slut vil jeg gerne takke jer alle for den indsats I yder for at Rønnede I. F. Cykelmotion består og fortsat kan bestå.

Jeg vil slutte med at sige – ”Vil du nyde, håber vi du vil yde”

På bestyrelsens vegne

Formanden

Generalforsamling i hovedafdelingen 2024

16/01/2024|

Der indkaldes til Hovedgeneralforsamling i Rønnede Idrætsforening den 7. februar 2024 kl. 19:00 i Rønnede Hallen, Eskilstrupvej 7, 4683 Rønnede - Klublokalet på 1. sal. Dagsorden Valg af stemmetæller og dirigent Bestyrelsens beretningen Hovedafdelingens [...]

Generalforsamling Badminton 2024

11/01/2024|

GENERALFORSAMLING Der indkaldes hermed til generalforsamling i Rønnede IF's badmintonafdeling tirsdag d. 20. februar 2024 kl. 19.00 i Rønnedehallen. Dagsorden: a. Valg af stemmetællere og dirigent. b. Formandens beretning. c. Afdelingens regnskab. d. Afdelingens [...]

Generalforsamling 2023

25/10/2023|

Rønnede IF Forældreforening inviterer til generalforsamling mandag d. 13.11.2022 kl. 18.00 i Rønnede Hallens Cafeteria. Dagsorden ifølge vedtægterne. Vi håber at se så mange som muligt, og har du lyst til at give en [...]

Ny sæson er startet

06/09/2023|

Så starter volleyball op igen og vi glæder os til at se jer alle til vores første træning kl 20:00-22:00 den 7. september 2023.   Kom frisk alle sammen og vær med til sæsonstarten.

KALENDER CYKELMOTION