Kære Dansevenner

Nu er det ganske vist – Julen varer alt for længe. Også juleferien !!!

Vi må desværre konstatere at nedlukningen af vores danseaktivitet bliver af længere varighed. Lukningen af al indendørs idræt i Faxe kommune gælder foreløbig til 3. januar, og den generelle forsamlings begrænsning på 10 personer er forlænget til 28. februar. Derfor tidligst dans i foreningen til Marts. Juleferien varer altså næsten til Påske.

Nøjagtig hvordan og hvornår der atter startes op kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Det afhænger af udviklingen de næste måneder. Men ingen tvivl – vi skal nok komme til at danse og høre god musik igen. Og vi har rigtig meget til gode.

Men det lysner heldigvis. Det bliver ikke meget mørkere om eftermiddagen, og lige om lidt står julen for døren, med hvad dertil hører af gode sager. Dernæst et vældig tiltrængt årsskifte. Det gamle 2020 er ved at være noget nedslidt, så lad os håbe på en frisk start i 2021.

Vi må derfor sige tak for i år, i håbet om at I alle får en glædelig jul. Samt et godt Nytår, og på gensyn i et forhåbentlig rigtig godt 2021!

Rønnede Folkedans