
Rønnede IF-cykelmotion har ca. 100 medlemmer og har altid plads til flere. Klubben er en harmonisk motions-cykelklub, som sætter det sociale samvær i højsæde. Vi træner året rundt, deltager i motionsløb - både i ind- og udland, arrangerer foredrag samt holder en efterårskomsammen og ikke mindst en årlig cykel- og vintur til Frankrig.
Vi har 5 hold kørende på forskellige niveauer – lige fra dem der drøner der-ud-af med mest mulig fart, til dem der vil have tid til at nyde naturen, motionen og en hyggelig sludder. Se niveauet på de enkelte hold under menuen træning.
Vi har eget klubtøj i farver, som er yderst velkendte både i og udenfor lokalområdet.