Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 6. januar 2023

Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning:

Klubben har i 2022 haft 72 medlemmer, det er endnu en reduktion, denne gang på 5 i forhold til 2021. Igen en tilbagegang, det skal der gøres noget ved, det ved jeg godt jeg har sagt mange gange, ved også godt at det er et problem der er i mange klubber, men det er jo ingen trøst. Her primo januar 2023 har vi fået 2 nye medlemmer, så nu vender vinden nok, lad os alle hjælpes ad med at skaffe nye medlemmer.

De sponsorer vi havde ved udgang af 2021, har vi stadig. Jeg var ellers lidt utryg ved Nykredit, men har lige fået en aftale for 2023 på plads, så ingen ændringer. Jeg håber vi tænker på vores sponsorer, hvis vi skal bruge en vare eller ydelse, en af vores sponsorer har, så lad dem få en chance for at klare opgaven.

For vintersæsonen er det stadig lidt forskelligt, hvordan man holder formen ved lige. Nogen stopper helt op, andre fortsætter på raceren, og andre på MTB, og nu er det igen blevet muligt gå til spinning. Stadig flere har anskaffet sig en hometrainer. I disse IT-tider er det jo kun fantasien der sætter grænser for hvordan man kan anvende den. Bl.a. aftale at bestige et eller andet bjerg sammen (altså via internettet).

Aktiviteterne på de enkelte hold i 2022, har vidst været nogenlunde som året før. Jeg håber vi kan få endnu mere gang i holdene, men det kræver jo at vi stabilt kommer til vores fællestræningsdage, så mød meget gerne op, så vi kan få nogen til alle hold. Holdlederne vil gerne have nogen at køre med.

Der har ikke været arrangeret nogen tur til Mallorca i 2022, dog mener jeg at en enkelt har været der med nogle tidligere kolleger. Nogle har været i Alsace og nogle enkelte har deltaget i La Mamotte. Der er en del der har tilmeldt sig til La Mamotte 2023.

Rita og Jan inviterede igen til PitStop i haven i Dalby, med pæn stor deltagelse,  der blev gjort alt for at arrangementet igen blev afviklet under meget betryggende forhold. Tak for jeres måde at tage hånd om det på.

På trods af mine opfordringer om at sende mig indlæg om ture eller andet I kunne tænke jer jeres klubkammerater, kunne have glæde af, er der ikke sket noget ved det. Send det til mig, så vil jeg sende det ud via en klubmail og eller lægge det ind på vores hjemmeside. I skal anføre hvis I ikke ønsker det kommer på hjemmesiden.

Vi er på Facebook, under – ”Rønnede Cykelmotion”  –  det er René Jørgensen der holder os opdateret med diverse begivenheder, oplysninger m.v. Jeg håber I vil tilmelde jer Facebook gruppen. Jeg ved også der er en gruppe mere under – ”RCM Hold ½” – Hvis I ønsker at høre mere om Facebookgrupperne, så snak med René. Såfremt I har noget I gerne vil have lagt op på vores profiler, så kan I sende det til René enten på mail eller SMS, så sørger han for at det kommer på.

Vores klubtøj administreres fortsat af Marianne og Preben. Vi har et pænt  lager, så I kan trygt henvende jer til Marianne og Preben, når I har brug for noget. Tøjet er stadig til meget fordelagtige priser, for at så mange som muligt vil køre i vores ”farver”. Det er jo sponsorbidragene, der gør det muligt, at vi kan sælge tøjet til så favorable priser, og det er dejligt at se, at så mange kører i vores klubtøj. Tak for indsatsen med at administrere tøjet Marianne og Preben.

I oktober afholdte vi vores 30-års jubilæum, med dejlig mange deltagere, jeg syntes det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor der blev snakket og spist igennem. Tak for jeres opbakning.

Det var bestyrelsens beretning for 2022 og forventer at 2023, må blive en god og endog bedre sæson. Vi forventer I hjælper med til at det kan blive en god sæson, for bestyrelsen kan ikke gøre det alene, vi er nødt til at have jeres hjælp og støtte.

Til slut vil jeg gerne takke jer alle for den indsats I yder for at Rønnede I. F. Cykelmotion består og fortsat kan bestå.

Jeg vil slutte med mit sædvanlige – ”Vil du nyde, håber vi du vil yde”

På bestyrelsens vegne – formanden

Bestyrelsens beretning for 2022

06/02/2023|

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 6. januar 2023 Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning: Klubben har i 2022 haft 72 medlemmer, det er [...]

Generalforsamling Cykelmotion 2023

18/01/2023|

Indkaldelse til: Ordinær generalforsamling Mandag den 6. februar 2023 kl. 19.00 i lokalet på 1. sal i Rønnedehallen Dagsorden: Valg af stemmetællere og dirigent Bestyrelsens beretning Afdelingens regnskab Afdelingens godkendte budget til orientering Indkomne [...]

Bestyrelsens beretning for 2021

17/03/2022|

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 28. februar 2022 Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning: Klubben har i 2021 haft 77 medlemmer, det er [...]

78 årig cykler Bornholm rundt

01/09/2020|

78-årige John fra Præstø regner det ikke for noget at cykle Bornholm Rundt Læs artiklen fra Bornholms tidende om 78 årige John Thøfner fra Præstø der har kørt Bornholm rundt på cykel. [...]

Bestyrelsens beretning 2020

24/03/2020|

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen mandag den 17. februar 2020 Det er tid for vores årlige generalforsamling i Rønnede I.F. Cykelmotion, og bestyrelsen aflægger følgende beretning: Klubben har i 2019 haft 85 medlemmer, det er [...]

KALENDER CYKELMOTION